4Ocean – Støt en god sag

Så fik jeg endelig mit armbånd hjem fra 4Ocean, jeg har virkelig set frem til at modtage det, for ved at modtage det er jeg med til at gøre en forskel, en lille forskel, men dog er det stadig en forskel. Jeg ved, at fordi jeg har købt dette armbånd så har jeg fjernet 1. pund affald fra verdenshavene og det føles faktisk ret godt. Hvis du ikke tidligere har hørt om 4Ocean kan du læse mere om det her.

4Oceans historie begyndte, da to surfere, Alex og Andrew tog en tur til Bali. Efter en dag med surfing sad de på stranden. De lod mærke til de mange lokale fiskere, der sejlede ud om natten for at fiske for at tjene penge til deres familier. De var bogstavelig talt nødt til at skubbe deres både gennem alarmerende mængder affald  i havet og om morgenen returnerede de med alt for få fisk.

Problemet med de store affaldsmængder i havet var noget der gjorde stort indtryk på både Alex og Andrew. De følte helt ind i hjertet, at de blev nødt til at gøre noget –  de måtte gøre noget!

De startede i det små med at rense havet hver gang de var ude og surfe, og som ringe i vandet udartede det sig og de grundlagde inden længe 4Ocean. Flere kom til, og idag har det udviklet sig til verdensomspændende bevægelse med både frivillige og få ansatte.

Indtil nu er der blevet fjernet 144.000 kg. affald fra 7 forskellige lande. Dette kan kun lade sig gøre via deres salg af armbånd, det er dem der sponsorer denne bevægelse. For hvert armbånd der bliver solgt bliver der fjernet 1. pund affald fra havet. Armbåndende bliver fremstillet af de mange plastikflasker der bliver fundet i havet. 

Jeg betalte 120 kr for mit armbånd, faktisk har jeg tænkt mig at købe nogle stykker hjem som jeg vil give i værtindegaver, de er super fine, salget går til et godt formål og så siger det mere at komme med sådan et armbånd end en æske chokolade – Iøvrigt så synes jeg der er et fantastisk projekt, de to unge mænd er virkelig nogle ildsjæle, de gør noget og tager hele plastikforureningen i havet seriøst.  Du kan læse meget mere og købe dit armbånd lige her.

Du kan også læse om det lille projekt jeg lavede på min ferie i Brasilen – her samlede jeg hver morgen affald fra stranden. Projekt rens stranden for affald i Brasilien.

2 Comments

  1. Sisse

    maj 23, 2018 at 8:42 pm

    Det er et rigtig fint armbånd. Jeg kan godt lide tanken om hvad det symboliserer. Og god ide at bruge dem som værtindegaver ❤

    1. Bettina

      maj 24, 2018 at 8:17 pm

      Kære sisse.
      Det er et super fint armbånd, jeg er meget glad for mit, og som du skriver, så kan jeg også godt lide det armbåndet symboliserer.
      Tak for din kommentar.
      Med venlig hilsen Bettina

Leave a Reply