Aperol Spritz – en ægte sommerdrink

Første gang jeg smagte Aperol Spritz var i Italien for en del år siden, og dengang syntes  jeg det smagte helt fantastisk. Jeg overvejede dengang, at købe en flaske med hjem, men min erfaring sagde mig, at det bør man ikke gøre, hverken smagen eller stemningen er den samme  som når man sidder under sydens sol  – har ferie og ikke skal nå noget.

Med med den sommer vi har i år, kan man vist roligt sammenligne det danske klima med med det Italienske klima, derfor har jeg et par gange i løbet af denne fantastiske sommer, drukket Aparol Spritz, og jeg nyder det big time. 

Den lækre drink bliver altid nydt på Ofelia Beach, som jeg bor omkring 3 minutter fra.
Jeg pakker køletasken med Aperol, Cava, danskvand, isterninger, rørsukker og appelsinskiver, glas og selvfølgelig et lille tæppe til at sidde på – så kan det ikke blive andet end en vellykket aften, især når drinken bliver nydt i selskab med nogen man holder af.

Jeg vil her komme med mit bud på en rigtig lækker Aparol  opskrift, for smagen kan forekomme lidt besk, hvilket jeg ikke bryder mig specielt meget om, derfor tilføjer jeg 1 tsk. rørsukker, som gør, at smagen ændre sig til en lidt mere sød drink, derudover bruger jeg en sød en cava, hvilket også gør den lidt mere sød.

Du skal  bruge:

3 dele mousserende vin (fx Prosecco, cremant, cava eller champagne) 
2 dele Aperol 
1 del danskvand
1 tsk rørsukker 
Isterninger 
Pynt: ½ appelsinskive 

Kom isterninger i et glas, fx et stort vinglas eller et lavt drinkglas. Tilsæt først cava, dernæst Aperol og til slut danskvand og sukker. Rør rundt og pynt med en halv appelsinskive. Servér med det samme og nyd smagen af sydens sol og sommer. 

Skål!

Leave a Reply