Om at spise dyr

Af Jonathan Safran Foer.

Det var virkelig en barsk bog at læse, ikke fordi den er skrevet dårligt eller er for lang, men på grund af den meget detaljeret beskrivelse af den vold dyrene dagligt bliver udsat for i slagteindustrien i USA. Tit måtte jeg ligge bogen fra mig og finde et lommetørklæde frem, for man skal vitterlig være hårdhudet hvis man ikke bliver påvirket af at læse denne bog.

Det tog forfatteren 3 år at skrive bogen, den er vel dokumenteret med kildehenvisninger, datoer osv.I bogen er der også diverse interviews med forskellige landmænd og dyreaktivister, der ønsker at gøre en forskel – samt hans egne kommentarer og overvejelser bl.a. om hans valg om at blive vegetar, hans barndom og opvækst i en jødisk familie, set ud fra traditionerne omkring spisebordet og om hans farmor der overlevede koncentrationslejer og hendes forhold til mad.

Bogen omhandler bl.a. slagteindustrien i USA og hvilke konsekvenser den har for dyrene, her mener jeg ikke deres uundgåelige død, men jeg mener de lidelser de igennem deres korte liv bliver udsat for, ikke kun i de industrielle landsbrug men desværre også på de konventionelle slagterier.  –  Men den omhandler også det enormt miljøsvineri vi bliver udsat for hver dag. Vidste du f.eks. at der hvert sekund i USA bliver udledt 45.000 kilo lort fra landbruget? At der i 2005 var flere amerikanere der døde af MRSA end af aids – 18.000 mennesker i alt?

Heldigvis er der også i bogen interviews med landmænd der prøver at gøre en forskel, der lader dyrene leve så naturligt som muligt, der lader kalkunerne flyve frit rundt og have uendelig meget plads til at udfolde sig på. En anden landmand lod køerne gå på græs, deres kalve blev ikke taget fra deres mor når de havde kælvet. Fælles for alle disse landmænd er, at de ikke kan finde et ordentligt slagteri der vil slagte deres dyr på en human måde, for alle de små slagterier bliver opkøbt af de store, og de store slagterier tænker ikke i dyrevelfærd, de tænker i penge, det hele skal gå så stærkt, akkorden skal holdes. Hvad der til tider foregår på disse slagterier – også selvom der kan være kontrol på, vil jeg overlade til fantasien, for jeg hverken kan eller vil beskrive det her, for det er noget af det mest hjerteskærende jeg nogensinde i mit liv har læst, men jeg kan sige en ting: “Hold op hvor er jeg glad for at være veganer”. Jeg ved at ingen dyr kommer til at lide og dø pga. mig og mine smagsløg. Måske du tænker: “Men nu er det jo kødproduktion i USA bogen handler om”. Det er meget muligt, men jeg har efterhånden set så mange film og læst rigtig mange artikler om hvordan det desværre også foregår herhjemme, og lige meget om man bor i USA eller Danmark så er respekten for andre levende sansende væsner, i mange tilfælde forsvundet i takt med at profitten skal op. Dyrenes liv måles i kilo og ikke i velfærd.

Jeg kan kun anbefale denne bog, og som jeg skrev i indledningen, så er det barsk læsning, men jeg har også fået en indsigt som jeg ikke vil være foruden.

Lidt om forfatteren: Jonathan Safran Foer var 25 år da han skrev denne bog. Gennem teenage og gymnasieårene svingende han mellem at være altædende til at være vegetar, det var først da han skulle til at være far, og dermed snart skulle træffe nogle beslutninger omkring kosten på sit barns vegne,  at hans interesse omkring emnet blev meget mere påtrængende. Jonathan besluttede derfor selv at finde svarende på sine spørgsmål. En søgen der i sidste ende fik han til at snige sig ind på industrielle fjerkræsfarme i nattens mulm og mørke,  og han interviewede folk med forskellige indgangsvinkler til dyreindustrien. OM AT SPISE DYR er resultatet af denne opdagelsesrejse.

Rigtig god fornøjelse med bogen. 

 

Leave a Reply