Klar til Royal Run

D. 21. maj kommer København til at ligge på den anden ende, vores Kronprins fylder 50 år og det bliver blandt andet fejret med løb over det meste af Danmark – og ikke mindst i København. Jeg glæder mig rigtig meget til denne store begivenhed, og synes det er vigtigt at støtte op om vores kongehus, specielt når det er til et arrangement af den kaliber. Jeg har valgt at løbe 10 km og er gået i skarp træning, så på trods af vi vinterens skader ser det ud til at jeg når at komme i form til løbet. 
 
Jeg har på nuværende tidspunkt løbet 10 km. 4 gange og jeg kan se på tiden, at jeg bliver lidt bedre for hver gang jeg løber, og jeg er da også meget tilfreds med tiden fra igår.
Men vil da lige komme med en indskudt bemærkning om, at løb ikke er den eneste form for sport jeg udøver. Læs mere her.
 
Jeg løber den samme rute hver gang,  for når man bor midt i København er det svært at finde en rute hvor man ikke risikerer at skulle stoppe for rødt, løbe siksak mellem turister, cykler og barnevogne eller løbe på alt for smalle fortorve, derfor løber jeg på Kastellet, her er ingen fodgængerfelter, fortorve eller andet der kan sænke eller irriterer mig, Det er en smuk tur langs vandet, og jeg har regnet ud, at når jeg løber hjemmefra, tager fire omgange på Kastellet og hjem igen, så har jeg løbet 10 km. Det er nemt og ligetil. Selvfølgelig kan det godt være en smule ensformigt at løbe den samme rute igen og igen, men med lidt god musik i ørene og positive tanker, så kan man overleve det meste.
Desuden er der meget smukt på kastellet, jeg er jo omgivet af et stykke dansk historie og udsigten ud over vandet er uovertruffen – jeg skal bare sørge for at løbe om morgenen, for senere på dagen er der spækket med turister og så er det, at jeg må siksakke mellem de horder af mennesker der går rundt på Kastellet. Men når alt kommer til alt, så handler det om at komme i god form, og jeg er overbevist om, at Kronprinsen har inspireret rigtig mange mennesker til at få løbeskoene på og komme igang med at løbe – hvilket er et utrolig godt tiltag – at fremme sundheden i Danmark. 
Hvis du ikke har meldt dig til løbet, så kan du altid komme ud og heppe på os andre, det er så skønt med lidt opbakning når man løber og har en lille smule ondt af sig selv.
 
Jeg ønsker dig en fantastik sommerdag, tænk at jeg kan sidde ude i haven og skrive dette indlæg i bikini kl 11 om formiddagen – Livet er skønt.

2 Comments

  1. Jeanette Hylleborg

    maj 8, 2018 at 3:31 pm

    Det er virkelig en smuk rute, du har! Det kan være, vi ses til fejringen af Kronprinsen 🙂

    1. Bettina

      maj 9, 2018 at 6:33 am

      Ja det er en meget fin rute, føler mig også priviligeret at jeg kan løbe i så smukke omgivelser.
      Tak for din kommentar og dejlig dag til dig.
      Med Venlig Hilsen Bettina

Leave a Reply