Nem pizza med bagte løg

Den smager godt, er nem at lave og kan spises som en let frokost eller til aftensmad med en salat til. 

Til denne opskrift valgte jeg at købe færdiglavet dej da jeg fandt en rulle økologisk dej uden palmeolie da jeg var ude og handle, og har man en travl dag, så synes jeg godt det kan forsvares at købe sådan et produkt. Men hvis du gerne selv vil lave dejen kan du få opskriften her.

Til 2 -3 pers.
Du skal bruge:

  • 1 rulle pizzadej, 400 g
  • 2 bananskalotteløg
  • 2 rødløg
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. balsamico
  • 1 spsk Agavesirup
  • Lidt salt

Til “flødeost” skal du bruge:

  • 1 brik smagsneutral tofu. Jeg bruger den fra Naturli’
  • 2 spsk. neutral yoghurt . Jeg bruger den fra Alpro
  • 1 tsk. tørret oregano
  • 2 spsk. gærflager
  • Salt og peber

Til pynt skal du bruge:

  • Hakkede oliven
  • Frisk timian

Fremgangsmåde løg:

  • Tænd ovnen på 180 grader
  • Pil Løgene og skær dem i store både
  • Bland olivenolie, balsamico, Agave sirup og salt sammen og hæld blandingen over løgene og bland det godt sammen
  • Bag dem midt i ovnen i ca. 15 min.

Fremgangsmåde “flødeost”

  • Blend alle ingredienserne sammen.
  • Smør blandingen på pizzabunden i et jævnt lag.

Tag løgene ud af ovnen, skær dem i lidt mindre stykker og fordel dem på pizzabunden og bag den ved 210 grader i ca. 10 min. til bunden er sprød.

Drys med hakkede oliven og frisk timian, og maden er klar.

 

Velbekomme!

 

2 Comments

  1. Maria

    april 2, 2018 at 8:22 am

    Den ser lækker ud. Kan man bruge alle slags løg?

    1. Bettina

      april 2, 2018 at 1:10 pm

      Ja det vil jeg da gå ud fra at man kan, jeg kan rigtig godt lige rødløg både i smag og farve, de almindelige hvide løg kan godt komme til at se lidt “kedelige” ud synes jeg, men selvfølgelig kan du bruge dem.
      Tak for dit spørgsmål.
      Med venlig hilsen Bettina

Leave a Reply