Tang-Brød

For et par uger siden var jeg på Roskilde Vikingemuseum. I souvenirbutikken fandt jeg denne mel som jeg tænkte kunne være sjov at prøve, og hvorfor ikke prøve noget nyt?

Melet indeholder: Dalarhvede og Ølandshvede (dyrket på øen Endelave) og sukkertangmel.

Du skal bruge:

  • 5 dl. lunkent vand
  • 25 g. gær
  • 1 tsk salt
  • Ca. 600 g. fuldkornstangmel.

Fremgangsmåde:

Vand, gær og salt røres sammen, tilsæt mel, og det æltes det til en lind dej (minimum i 10 min). Brug evt. en køkkenmaskine. Dejen sættes tildækket i køleskab natten over.

Næste dag æltes dejen let og kommes i en brødform der bages ved 200 grader i en forvarmet ovn i ca. 30 min.

Tag bagværket ud og lad det køle af på en bagerist.

Jeg synes, at brødet passer til alt slags mad, om du vil spise et stykke med bønnepaté, syltetøj eller som tilbehør til en suppe. det smager bare godt.

Velbekomme!

Sukkertangen i brødet går i forbindelse med våd gluten og har en positiv indflydelse på hæveprocessen. Når brødet er bagt, har tangen desuden den virkning, at brødet holder sig friskt og svampet noget længere end det samme brød uden tang, idet tangen holder på fugtigheden.

Læs mere om sukkertang her

Leave a Reply