Burger med pulled jackfruit og coleslaw

Hvem siger at en burger absolut skal være  med hakket oksekød, kylling eller plantefars? For nogle år siden var det ganske utænkeligt for mig, at spise en burger uden kød, derfor kan jeg sagtens forstå at nogen tager afstand fra det og måske synes det er noget underligt noget, men denne her veganer burger med pulled jackfruit og coleslaw smager så godt, at man slet ikke tænker på, at den er uden kød. Jeg synes du bør give den en chance, spring ud i det, du vil ikke fortryde det.

Til pulled jackfruit skal du bruge:

  • 2 dåser jackfruit – Jeg køber jackfruit  hos den lokale asiatiske  grønthandler
  • 2 spsk farin
  • 1 tsk røget paprika, du kan også bruge almindelig paprika, men det røget tilfører retten en rigtig god smag 
  • 1 tsk hvidløgspulver
  • 1 tsk løg pulver
  • 1/2 tsk chili pulver
  • Salt og peber
  •  1-2 spsk olie – Jeg bruger avocado
  • 1 dl.  BBQ sauce 

Til Coleslaw skal du bruge:

  • 3 skrællede gulerødder
  • 100 g hvidkål
  • 2 spsk vegansk mayonaise
  • 2 dl  Oatly cremefraiche
  • 1 spsk eddike (hvid, æble eller kokosnød alt arbejde)
  • 1-2 tsk. sukker 
  • Salt og peber 

Fremgangsmåde:

  • Skyl de hakkede jackfruit og skær kernen fra
  • Bland alle ingredienserne sammen i en skål og tilsæt jackfruit
  • Lad det trække et par minutter
  • Varm en stegepande op ved medium varme. Tilsæt olie. og lad det småstege i omkring 20 min. Brug en gaffel til at skille frugten fra hinanden  så den trevler
  • Imens kan du gøre din coleslaw klar
  • Riv gulerødder og hvidkål på rivejern, jeg bruger det fine rivejern på min KitchenAid – det går helt fantastisk hurtigt
  • Bland mayonnaise, cremefraiche, eddike, sukker, sat og peber og bland det med de revne gulerødder og hvidkål og sæt på køl

Når den pulled jackfruit er færdigstegt er det bare at bygge din burger og du kan altid tilføje mere end blot coleslaw såsom skiveskåret tomat, agurk, syltede agurk og mange andre ting. Jeg smøre gerne et lag hjemmelavet ketchup på bollen, det giver en virkelig god smag til den sprøde coleslaw. Opskriften på ketchup får du her.

Til en god burger hører der selvfølgelig en lækker blød burgerbolle og  sprøde pommes frites til. Du kan få min opskrifter lige her: Lækre bløde BurgerbollerSprøde pommes frites i ovn.

Velbekomme!

Leave a Reply