Lækre bløde burgerboller

Jeg har snart lavet denne opskrift mange gange nu, og resultatet bliver altid det samme – bløde lækre boller der i den grad højner enhver hjemmelavet burger. Selv den simpleste burger bliver noget særligt når den serveres på en hjemmelavet bolle. Jeg håber du vil prøve denne hurtige og enkle opskrift  – din familie vil elske dig for det.

  Det skal du bruge:

  • 2,5 dl mælk
  • 1.25 dl vand
  • 1 spsk agave sirup
  • 50 g  plantesmør – jeg bruger den fra Naturli’
  • 2 spsk majsstivelse blandet med 3 spsk vand = 1. æg
  • 25 g gær
  • Ca. 550 g  mel
  • 1-1 / 2 tsk salt 
  • Sesamfrø til at drysse på bollerne før bagning

Fremgangsmåde:

    • Varm mælk, vand, agave sirup, salt og smør i en lille gryde indtil smørret er smeltet
    • Rør æggeerstatningen i
    • Når mælkeblandingen er lunkent tilsættes gær
    • Vej ca. 400 g mel af og bland det i mælkeblandingen
    • Rør de sidste 150 g mel i efterhånden som du samler dejen, den skal være glat og elastisk og ikke klæbrig
    • Del dejen i 10 – 12 lige store stykker. Jeg bruger min køkkenvægt, så er jeg sikker på, at alle bollerne bliver lige store og jeg får præcis det antal boller jeg ønsker. Dejen i denne opskrift vejer ca. 1 kg. så hvis jeg vil have 10 boller, laver jeg hver på 100 g. hvilket jeg synes er den perfekte størrelse på en burgerbolle. Form bollerne og tryk dem flade, så bliver  bollen ikke bliver så høj når den bages, og den bliver nemmere at bide over. Pensel bollerne med vand  og drys med sesamfrø

  • Lad bollerne hæve i ca 30-40 minutter et lunt sted under et rent klæde
  • Når bollerne er hævet til omtrent dobbeltstørrelse  bages de ved 200 grader i varmluftovn i ca. 10-12 minutter

Bollerne kan fryses.

Hvis du ønsker lidt grovere boller til din  burger kan du få opskriften her. Du kan også vælge at tilføre dejen diverse frø og nødder eller skifte lidt af melet ud med havregryn. Jeg kan nu bedst lide den traditionelle hvide bolle til min burger, men hvorfor ikke ekspertminerer med det. Du kan også få opskriften på en lidt anderledes burger med pulled jackfruit og coleslaw lige her – Jeg lover dig, at den smager helt fantastisk.

Velbekomme!

Leave a Reply