Nicecream med kun fire ingredienser

– Og som smager himmelsk…..

Selvom vi kun skriver maj på kalenderen, så er sommeren kommet over os. En af de bedste måder at nyde det på, er med denne lækre nicecream der er så nem at lave. Den er plantebaseret og fyldt med smag af banan, mango og passionsfrugt. Alle vil elske denne friske is.

På ferien i Brasilien lavede jeg den et utal af gange – Jeg må jo så også indrømme, at frugterne selvfølgelig smager af en hel del mere end i Danmark da de i Brasilien er blevet modnet af solen, men det gør ikke så meget, når solen skinner og fuglene fløjter, så er det skønt at kunne nyde denne is og som bonus – med god samvittighed.

Du skal bruge:

Til to store glas:

  • To frosne bananer skåret i skiver
  • En frosset mango skåret i tern
  • To friske bananer skåret i skiver
  • Ca.  dl. kokoscreme (ikke at forveksle med kokosmælk, kokoscreme kan købes i de fleste grønthandlere)
  • 1 passionsfrugt til topping

Fremgangsmåde:

Kom frugterne i din blender lidt af gangen og blend det hele sammen til en cremet konsistens. (Du kan også bruge en stavblender)

Server i to høje glas, pynt med passionsfrugt et voilá – så er der serveret. 

Er det ikke fantastisk, at man kan lave sådan en lækker is helt uden uden sukker, gluten, mælkeprodukter, tilsætningsstoffer eller animalsk fedt, man kan kun elske det.

En anden lækker solskinsdessert der måske kan lokke, er denne opskrift på Rabarbersuppe med hindbær og lime. Den smager også virkelig godt.

Velbekomme!!

Leave a Reply