Veganske Snickers vol. 1

Denne opskrift har jeg lavet et utal af gange, både som værtindegave, men også til lørdagshygge og gæstehygge. Det er altid en populær snack, og jeg må indrømme, at den smager helt fantastisk godt.

Bund:

  • 125 g mandler
  • 75 g rosiner
  • 10 store dadler uden sten

Fremgangsmåde:

  1. Mal mandlerne til fint mel i en foodprocessor, tilsæt rosiner og dadler, kør til en jævn masse.
  2. Beklæd en form på 15 x 20 cm med film eller bagepapir og fordel bunden heri.

Karamel:

  • 12 dadler uden sten
  • 1 spsk. kokosolie
  • Et drys vaniljepulver
  • 1 spsk. kogende vand

Fremgangsmåde Karamel:

  1. Blend dadler, vaniljepulver og kokosolie sammen til en jævn masse, tilsæt vand og kør videre til karmallen er helt fløjlsblød.
  2. Fordel karamellen på bunden.

Topping:

  • 40 g saltede peanuts, grofthakkede
  • 100 g mørk chokolade
  • 1 tsk. kokosolie

Færdiggørelse:

  1. Fordel de grofthakkede peanuts oven på karamellen og pres dem let ned.
  2. Smelt chokoladen og rør kokosolien i. Fordel chokoladen oven på resten og sæt den på køl til chokoladen er størknet.
  3. Skær i kvadrater og server.

Kan fryses.

Du kan få mere inspiration til andre lækre snacks her:

Leave a Reply