Thaiinspireret salat med meget lækker peanutbutterdressing

Denne salat har jeg snart serveret et par gange som forret når jeg har gæster, og den er et hit hver gang. Du kan også vælge at serverer den som tilbehør til en hovedret eller måske tage den med  på madpakken  med et godt stykke brød til- den smager rigtig godt og peanutbutterdressingen giver salaten et ekstra pift.

Portionen passer til 4 personer.

Til salaten skal du bruge:

  • 1/2 snittet rødkål (Jeg bruger min KitchenAid, det fine rivejern)
  • 2 groftrevende gulerødder
  • 1 rød peberfrugt skåret i tynde strimbler
  • 1 håndfuld grofthakket frisk koriander
  • 1 dl ristede, saltede grofthakkede peanuts

Fremgangsmåde:

Skær alle grøntsagerne ud og bland dem i en skål – meget nemt og helt enkelt at gå til.

Til peanutbutterdressing skal du bruge:

  • 1 dl peanutbutter
  • 2-3 spsk. soya
  • Saft fra en lime – citron kan også bruges, men lime giver en lidt bedre smag
  • 1- 2 stk. revet ingefær
  • Ca. 3. spsk. vand

Pisk alle ingredienserne til dressingen sammen og justér konsistensen med vand og smag den til med lime. 

Du kan her vælge om du vil blande dressingen i salaten, eller serverer den ved siden af, jeg foretrækker det sidste, da jeg godt kan lide fornemmelsen af at “dyppe” salaten i dressingen.
Anret salaten i en serveringsskål eller på små tallerkener til en forret. Pynt med koriander og peanuts.

Velbekomme!

Leave a Reply