Øjneskygge og pensler fra Sandstone

I dag fik jeg pludselig lyst til at forkæle mig selv, når jeg får det sådan er det som regel nyt make up der er i mine tanker. Jeg har længe manglet en øjneskygge i en helt bestemt grøn farve, men da jeg har tre krav til min makeup.

  1. Det skal være vegansk
  2. Det må ikke være testet på dyr
  3. Det skal være miljøvenlig emballage

Så kan det være svært at finde det helt rigtige, men jeg cyklede til Magasin på Kongens Nytorv med håbet i behold.

I beauty afdelingen bemærkede jeg et nyt produkt som jeg ikke tidligere har stiftet bekendtskab med – Sandstone er navnet, det så meget lækkert og kvalitetsagtigt ud, og jeg kunne se at priserne var yderst fordelagtige.

Det måtte jeg google, for tænk hvis det var et produkt jeg kunne bruge.

Jeg læste mig frem til  at firmaet startede i Odense i 2015.

At de er imod dyreforsøg og støtter ANIMA, der er en dansk forening mod dyreforsøg.

Alle produkter er rene og indeholder ingen skadelige parabener.

Alle produkter er fri for æteriske olier, er hudvenlige og kendte allergener er fjernet plus at de også er parfumefri.

Der ud over bruger Sandstone genanvendelige forpakninger.
Hvis man køber en Sandstone øjenskygge- eller blushpalette, kan man lægge en enkelt ny refill i paletten i stedet for at købe en helt ny. På den måde sparer man både penge og skåner miljøet ved at minimere affaldet.

Jeg kunne også læse at Sandstone er ikke tænkt som et vegansk makeup mærke. Derfor er der ikke stillet krav om veganske råvarer. Der kan f.eks. være bivoks i enkelte produkter. 

Mine tre ønsker var næsten opfyldt. sidste punkt var at undersøge om den øjneskygge jeg havde forelsket mig i var vegansk. Jeg har installeret Vegsafe (læs mere her) på min mobil, derfor var det intet problem at undersøge og vupti – en ny øjenskygge mere til samlingen. Prisen var meget overkommelig – 129 kr. Jeg har altid brugt øjenskygger i grønne nuancer, da jeg synes det passeer godt til mine grønne øjne, selvfølgelig bruger jeg også andre farver, men grøn er min ynglings farve. Den jeg købte hedder Sandstone Eyeshadow 431 fierce (Pearl) og er mere ovre i den mørkegrønne nuance.

Jeg manglede faktisk ikke nogen øjenskygge pensel, men da jeg så hvor fine de så ud med lækkert  Redwood skaft og påtrykt skrift med “Vegan”  kunne jeg ikke dy mig, jeg købte en æske med hjem, og da jeg åbnede den opdagede jeg til min store overraskelse at der var to pensler i. Det er altså meget billigt – 2 pensler for 79 kr.

Nu har jeg brugt øjneskygge og pensl i 14 dage, og jeg er virkelig tilfreds. Øjneskyggen holder rigtig godt, men hen på eftermiddagen begynder den at falme lidt, men da jeg ikke bruger nogen øjenskygge primer synes jeg faktisk det er ok. Den er utrolig nem at lægge på, den drysser ikke og den føles godt. Da jeg har en meget sensitiv hud skal der ikke meget til, før mine øjnelåg begynder at svide og mine øjne begynder at løbe i vand, men med denne her øjneskygge fra Sandstone har jeg ikke oplevet nogen af delene. 

Penslerne er bløde og gode til at fordele øjneskyggen i et jævnt lag og ensartet lag, Hårene er veganske, syntetiske og hudvenlige, og jeg har bemærket, at de ikke taber hår som andre pensler nogengange kan have tendens til.

Jeg synes at man får en super god kvalitet for få penge. Jeg er meget tilfreds med mit køb og vil næste gang jeg skal købe makeup se hvad jeg kan få hos Sandstone  – hvis det vel og mærke er vegansk.

Leave a Reply