The Miracale Morning

The Not – So – Obvious Secret Guaranteed To Transform your life BEFORE 8AM

 

Lige siden jeg opdagede The Miracale Morning tilbage i september har jeg stået op minimum en time før end jeg plejer – Hvorfor spørger du måske dig selv om, forklaringen er som følger….
Det var på facebook jeg første gang stødte på The Miracale Morning. En pige i mit netværk postede et billede af den dagbog hun skriver i, teksten til billedet var “Hvorfor kendte jeg ikke til det her før, The Miracale Morning har ændret mit liv”. Nysgerrig som jeg er, spurgte jeg ind til det. Jeg fik kort fortalt, at det handlede om at stå en time tidligere op hver morgen, og lave en kombination af seks forskellige morgenritualer også kaldet Life S.A.V.E.R.S.
Det synes jeg lød meget interessant, ikke fordi jeg er typen der plejer at arbejde meget med mig selv, det har jeg aldrig rigtig gjort, jo jeg har læst en selvhjælpsbog bog engang imellem, og var da også med på bølgen da “The secret” hærgede landet, men det gik i sig selv igen. Der var et eller andet med The Miracale Morning der vagte min nysgerrighed og jeg blev simpelthen nødt til at vide mere. Jeg gik derfor på YouTube og fandt ud af, at forfatteren til bogen hedder Hal Elrod, og jeg fandt rigtig mange interessante oplysninger om Miracale Morning. Der var en (af mange) indslag med og om Hal Elrod –  hvor han fortæller om sit liv, og om hans kriser i livet.
Som ung var han involveret i et meget alvorligt bilulykke hvor en beruset person kørte ind i ham på motorvejen. Det var så alvorligt, at han døde i 6 minutter. Den anden store krise i hans liv var da han gik personligt konkurs i 2008. Men alt det står der om i bogen, så det vil jeg ikke gå i dybden med her.

Men hvad er The Miracale Morning?
Som titlen hentyder til, handler denne bog om alle de fordele der ved at stå tideligt op. Hal anbefaler, at man skal stå en time tidligere op hver dag, og så bruge den time på at implementere det han kalder Life S.A.V.E.R.S. i sit liv.

Det første du skal gøre efter du er vågnet er at børste tænder, drik derefter et glas vand og hop i noget afslappende tøj, derefter er du klar til følgende:

S står for Silence (stilhed) eller meditation eller refleksion, du kan tænke over ting du er taknemmelig over eller måske bede en lille bøn. Det vigtigste er, at du lukker dine “normale” tanker ude og lukker stilheden ind.

A står for Affirmations (affirmationer) og betyder at fylde sig selv med positive udsagn, tanker eller sætninger, der styrker og målretter dig hen mod det, du gerne vil have mere af i livet. I The Miracale Morning står der: “Det du tænker eller fokuserer på, er det du får. Det du siger til dig selv, påvirker din psyke, som påvirker din adfærd, som påvirker dine omgivelser og bestemmer, hvilke muligheder og livsomstændigheder, du har”.
Hvis du ønsker et liv, der er målrettet efter det, du gerne vil have, fremfor det tilfældighederne byder dig, må du have et mål”. Så tænk positive tanker om dig selv, skriv dem ned på et stykke papir, i en bog eller på den telefon.Fortæl dig selv, at du kan hvad du vil, at du kan opnå dine inderste drømme – eller hvad det nu er, der gør det rigtigt for lige netop dig.

V står for visualiserer. Du bliver nødt til at “se” hvad du ønsker, for at kunne få det ind i dit liv før du kan skabe det. Hal foreslår, at man laver sit eget vision board, altså sit eget A4 ark eller planche med alle de ønske du har for din fremtid. Du kan klippe billeder ud fra ugeblade, eller printe billeder ud fra internettet og så lave din helt egen decopage med dine fremtidsdrømme. Hver morgen skal du så se på dine drømme og visualiserer, at det rent faktisk finder sted, at du er der, hvor du ønsker at være.

E står for Exercise (motion). Fordelene ved at træne din krop er uvurderlige. Humøret stiger, du får mere velvære, mere energi og dit helbred bliver bedre. Hvis du har for travlt i hverdagen til at nå at få trænet, kan du nu nå det om morgenen imens familien stadig ligger og sover, hvilket i sig selv er en stor gave.

R står for Reading (Læse). Sluk for fjernsynet, slå internettet fra, og lær noget nyt. Hal anbefaler at man læser selvhjælpsbøger, både for at lære mere om sig selv, men også for at opnå større forståelse for hvordan man selv kan ændre sit liv på mange forskellige fronter. Ønsker du et bedre ægteskab, starte eget firma eller tiltrække den helt rigtige partner, så kan selvhjælpsbøger hjælpe dig med dette. Hal Elrod sætter i bogen et regnestykke op for hvor meget du cirka læser på et år hvis du læser 10 sider pr. dag. Det bliver til 3.650 sider om året, hvilket bliver til cirka atten 200 siders selvhjælpsbøger. Det er overraskende meget og helt sikkert noget der kan forbedre ens livskvalitet. Du kan se hvilke bøger jeg har læst indtil videre her.

S står for Scribing (Skrive). Skriv ned hvad der begejstrer dig i dit liv, skriv dine tanker, dine mål, hvad er du taknemmelig for, hvad skal du gøre bedre i dag, hvilken person vil du være i dag osv. Det er din dagbog, så skriv hvad der falder dig ind.
Disse daglige ritualer tillader os at skrue tempoet lidt ned, bruge til på os selv, tænke mere klart, få fokus på liv og dine drømme.

Men hvor lang til skal man så bruge om morgenen på disse seks Life S.A.V.E.R.S.?
Hal Elrod anbefaler:

5 min. Silence
5 min. Affirmations
5 min. Visualisere
20 min. Exercise
20 min. Reading
5 min. Scribing

Man kan bytte rundt på dem som man vil. Jeg træner altid til sidst, for så kan jeg gå direkte i bad når jeg er færdig.
Miracale Morning vil hjælpe dig til at starte dagen på en positiv og produktiv måde. Og Life S.A.V.E.R.S. hjælper dig til at blive en bedre, sundere, gladere og mere succesrig person. Når jeg læser om dem der har lavet Miracale Morning i en lang periode fortæller de om, at de har fået opfyldt rigtig mange af de mål, som de altid har drømt om. Nogle er blevet forfremmet, nogle har sagt deres job op og er blevet selvstændige, mens andre har tabt sig. Fælles for dem alle er, at de alle glæder sig til at vågne op hver morgen for at lave Miracale Morning. Jeg må også indrømme, at jeg har det på samme måde.

Det handler om nye vaner.
Hal’s “Life S.A.V.E.R.S.” er værktøjer der kan hjælpe dig til at få nogle nye sunde vaner, hvilket er essentielt fordi det er vores vaner der styrer vores liv.  Først bliver man nødt til at identificere, gennemføre og vedligeholde de vaner der er nødvendige for at skabe de resultater du ønsker i dit liv, og samtidig lære hvordan du slipper alle de negative vaner, der holder dig tilbage for at kunne nå dit virkelige potentiale, og et bedre liv starter med at få det bedste ud af hver morgen.

Bogen er ikke oversat til dansk, det bør dog ikke skræmme dig væk, den er skrevet på let læselig engelsk, der var kun et par enkelte ord jeg måtte slå op.

Jeg kan kun abefalde alle at prøve The Miracale Morning. Jeg har gjort det i halvanden måneds tid nu, og jeg føler mig mere fokuseret, mere målrettet med en hel del mere overskud end jeg har nogensinde har haft. Du kan læse om min Miracale Morning her.

Leave a Reply