Vegansk chokolade fra Hotel Chocolat

Reklame for Hotel Chocolat

Foråret nærmer sig, dagene bliver længere og snart skal vi trille æg igen. Jeg har altid holdt meget af påsken fordi den er sådan en forårsbebuder, men jeg må jo også indrømme at for mig hører påsken unægtelig sammen med chokolade. Jeg kan huske helt tilbage fra da jeg var en lille pige og min mormor og morfar kom til påskefrokost. Jeg var så spændt, for jeg vidste at de havde et kæmpe stort påskeæg med til mig.

Nu er jeg så heldig, at jeg har fået lov til at test smage lidt vegansk chokolade fra Hotel Chocolat. Jeg har tidligere prøvet at købe  vegansk chokolade for derefter at blive skuffet både over smag og over konsistens, det smelter ikke på tungen, det ligger sig mere som en hinde i hele munden og man må drikke noget varmt for at opløse den mærkelige minarine agtige konsistens “chokoladen” efterlader. Men nu er alle mine lidelser og prøvelser overstået, for det veganske chokolade fra Hotel Chocolat er virkelig lækkert, det smelter på den helt rigtige måde, og selvom noget af det jeg smagte på var på 85% så var det på ingen måde bittert, og det var ganske enkelt fantastisk igen at smage et godt stykke chokolade, det var en fryd for ganen – og for mine smagsløg.

I butikken findes der et stort udvalg af veganske chokolader i alle mulige former og størrelser – og da vi nærmer os påske, er der et bredt udvalg af påskeharer, kyllinger og æg –  der faktisk en hel reol med alle mulige forskellige veganske lækkerier til priser der spænder fra ca. 80 kr. – ca. 300 kr. 

Hotel Chocolat er både en café og en butik og som veganer er der rig mulighed for også at kunne nyde en af deres berømte varme chokoladedrikke, cafeen tilbyder nemlig 100 % ren chokolade der bliver varmet op med plantemælk. What’s not to like!

 

Jeg er rigtig glad for at have fået muligheden for at smage på disse lækkerier både fordi jeg ikke vidste at Hotel Chocolat har det store udvalg i vegansk chokolade som de har, men også fordi det virkelig smager godt, derfor vil jeg bestemt også huske Hotel Chocolat når jeg i fremtiden skal bruge en værtindegave eller bare får lyst til at forkæle dem jeg holder af – eller mig selv……

Hotel Chocolat er bestemt et besøg værd, der er hyggeligt, personalet er meget smilende og imødekommende og betjeningen er god.

Du finder Hotel Chocolat på Østergade 13 (Strøget ved Kongens Nytorv)  og i Frederiksberg Centeret .

4 Comments

  1. Maja Møller Jensen

    marts 8, 2018 at 6:43 am

    Efter at have læst din beskrivelse her på din blog, må jeg da sige, at jeg helt får lyst til at købe og smage denne chokolade. Og selvom jeg ikke er veganer. I sidste uge købte jeg vegansk kage (cheesecake med kirsebær) i en kaffebar, og skuffelsen var virkelig stor, for denne kage smagte af absolut ingenting, og den føltes helt klæg i munden. Så hellere et lille stykke chokolade, som får englene til at synge.
    Tak fordi du gør mig klogere på veganerlivet, Bettina. Følger spændt med.
    Mvh. Maja Møller Jensen

    1. Bettina

      marts 8, 2018 at 12:13 pm

      Kære Maja.
      Mange tak for din kommentar – Du burde virkelig prøve det, men de sælger også masser af ikke vegansk chokolade, og priserne er meget overkommelige, plus at der bare er så hyggeligt.
      Jeg synes da ellers at det lyder lækkert med sådan en cheesecake, men ærgerligt når det ikke smager af noget som helst. Jeg har et par gange købt de der over-size cookies med chokoladestykker i, dem går man aldrig fejl af.
      Dejligt du følger med.
      Med venlig hilsen Bettina.

  2. Karina Romme

    marts 10, 2018 at 12:27 am

    Hvor sjovt du skriver om dem. Vi paserede der sidst vi var i København og det ser lækkert ud men jeg blev lidt forvirret af navnet Hotel Chocolat.
    Næste gang vil jeg kigge ind
    Karina

    1. Bettina

      marts 10, 2018 at 5:56 pm

      Kære Karina.
      Det burde i gøre, der er super hyggeligt og deres chokolade er så lækkert.
      Tak for din kommentar.
      Med venlig hilsen Bettina

Leave a Reply