Nye vinterstøvler fra Dr. Martens

Så fik jeg købt nye vinterstøvler, det plejer at være lidt af en udfordring for mig at finde noget der passer i min størrelse, da jeg kun bruger en størrelse 35. Men der ligger en lige så stor udfordring i, at finde noget jeg kan lide, for udvalget er ikke så stort, og tit er jeg da også blevet henvist til børneafdelingen, så kan jeg stå der, og se på guldsandaler der passer til et afdansningsbal, eller gummisko med lys og velcrolukning.

Det er bestemt ikke blevet nemmere at finde noget der passer, efter jeg er blevet veganer, men jeg lavede lidt research på nettet, og fandt jeg ud af, at Dr. Martens også fremstiller veganerstøvler/sko og helt ned til en størrelse 36. Du kan læse mere om støvlen her.

Jeg cyklede ned til Dr. Martens butikken der ligger i Fiolstræde nr. 24 i København for at prøve et par. De passer næsten perfekt, der er plads til en sål og en ekstra strømpe, hvilket nok vil være meget godt til vinter, men de er ikke meget for store, faktisk så synes jeg de er helt perfekte, og jeg er virkelig glad for dem.

Det bedste af det hele er, hvordan jeg har “sparet op” til dem. Jeg har simpelthen solgt alle mine lædersko og støvler. Jeg kom til et punkt hvor jeg synes, at det var dobbeltmoralsk at gå med lædersko, og så samtidig afstå fra alle animalske fødevarer, så de er blevet solgt på Den Blå Avis, pengene blev gemt væk og sparret op. Vupti –  et par nye fede nye veganske støvler er blevet tilføjet min capsule wardrobe. (Læs mere om capsule wardrobe her).

Leave a Reply